Nogle gange kan det være dovenskab og at du bare ikke gider, eller også trænger du oprigtig bare til en pause. Og så er det altså helt okay at være doven og udskyde det.
Men det kan også være noget nyt, du ikke har prøvet før. Du ved at det er dumt hvis du ikke gør det, men det at det er nyt og “farligt”, gør at du bliver der hvor der er trygt og velkendt. For sæt nu du fejler og bliver en fiasko. Eller hvad nu hvis du bliver en succes og folk bliver vilde med dig og forventer meget mere end du egentlig havde tænkt i første omgang.
Din krop husker alt, og den er så smart indrettet at hvis du lytter til den, så fortæller den dig om det er godt eller skidt det du har gang i. Den vil huske alle de fejltagelser du har lavet igennem dit liv og fortælle dig hver gang du bevæger dig ud i noget ”farligt”, for hvis du tidligere i dit liv, har oplevet noget lignende, som gjorde dig ked af det eller du fejlede med det, så vil kroppen også denne gang, gøre dig opmærksom på at du skal passe på.
Det kan også være du tidligere er blevet fortalt at sådan er du ikke eller det kan du ikke, fordi dine forældre har nogle overbevisninger de ikke har gjort op med.
Du kan enten vælge at lytte og mærke efter, om det er sandt at du er på vej ud i noget farligt eller om det blot er en tidligere historie, som ikke længere er relevant for dig. Du kan også vælge at lade være og bare blive hvor du er og aldrig rejse dig op, for dig selv. Aldrig tage dig selv i hånden og komme ud i livet, komme i gang med at få bygget den krop op, få trænet, gå fra det der ikke længere støtter dig. Forlade de mennesker, der ikke vil dig det bedste eller blive i det job, hvor chefen kører dig ned.
Hvad vil der ske hvis du ikke kommer afsted nu?
Hvad vil det betyde for dig, hvis du ikke giver slip på din frygt og kommer afsted nu?
Hvad vil der egentlig ske hvis du ikke bevæger dig afsted til dit lokale fitnesscenter og får den første træningstime, eller hvad vil der ske hvis du fortsætter med at flygte fra dig selv og din identitet?
Hvad vil det betyde hvis du ikke udlever din drøm?
Du kan sagtens bare give op nu og så kan vi jo se hvornår din krop siger stop. For det gør den en dag.
Du kan også sagtens lære at lytte til din krop.
Du kan lære at genkende hvornår den har brug for pauser og hvornår det blot er noget nyt.
Nu er et rigtig godt tidspunkt at starte, så du kan bruge resten af dit liv på at have det godt med en stærk krop fra inderst til yderst.